|
Nyhed! Nyhed! Nyhed!
Glimt fra Besættelsen er nu udgivet som App - Klik her for itunes biblioteket. Introduktionstilbud i 2012 - 48, - kr Det er kun få skoleelever der kender deres families historie fra Besættelsestiden. Og spørger man dem der er født i halvtredserne eller senere, er det også de færreste, der ved hvad deres forældre lavede og hvordan de oplevede det.
'Glimt fra Danmarks besættelse' har til formål at formidle oplevelserne fra nogle af de, der var med - både som modstandsfolk, som flygtninge og som almindelige danskere, der oplevede en svær tid.
Og formålet er også at give inspiration til skoler, højskoler, aftenundervisning om at optage og nedskrive minderne fra Besættelsen fra de, der endnu lever.
Hvem var 'Flammen og Citronen'?
Premieren på 'Flammen og Citronen'i 2008,som var instrueret af Ole Christian Madsen, har øget interessen for at høre mere om, hvad der
virkeligt skete og hvad baggrunden egentlig var. 'Glimt fra Danmarks besættelse' har en stor mængde kildemateriale og
øjenvidneberetninger fra nogle af dem, der arbejdede meget tæt sammen med de 2
modstandsfolk. Gunnar Dyrberg - 'Herman' - har netop udgivet en bog om 'De ensomme Ulve', som har fået tårnhøje anmeldelser.
Bogen fortæller den rigtige historie, og er glimrende skrevet. Men endnu bedre er det at lytte til Gunnar Dyrbergs
fortællinger, som vi har samlet i 'Glimt fra Danmarks besættelse'. Næsten alle beretningerne fra bogen er med - og
flere til. Læs mere om de grupper, de samarbejdede med, om deres indsats og om deres
endeligt sådan som det var: Flammen og Citronen
'Glimt fra Besættelsen' - et enestående multimedieprojekt
Projektet er et af de mest omfattende multimedieprojekter, der er udarbejdet om besættelsestidens historie.
Det spænder over 6 sammenhængende afsnit, der hver fokuserer på en særlig del af historien:
Begivenhederne op til og under 9. april 1940, beretningen om den legale og den illegale presses rolle under tysk herredømme,
det danske oprører i august 1943, jødernes flugt i oktober 1943, den aktive sabotage og til sidst begivenhederne op til og under Befrielsen og Retsopgøret efter krigen.
'Glimt' indeholder mere end 100 timers videoklip og ikke mindst interviews med øjenvidner samt et
væld af billeder. De fleste af lydoptagelserne har aldrig før været offentliggjort. Projektet indeholder mere end 220 bibliografiske beskrivelser af nogle af nøglepersonerne
under Besættelsen - både på dansk, tysk og allieret side samt en række indgående beskrivelser af
danske modstandsfolk og danske overløbere.
Videopclips kommer først og fremmest fra de 2 filmgrupper, som hørte under Frihedsraadet,
og efter frikøb fra Nordisk Film, der efter Krigen udgav flere film om perioden, mange baseret på filmgruppernes materiale.
Billedmaterialet kommer dels fra Frihedsmuseet og i meget stort omfang fra de mange øjenvidner,
hvis beretninger er helt centrale for projeket.
Hvem kan have glæde af 'Glimt fra Danmarks besættelse'?
Projektets idémand, Jes Løvendahl, fik i perioden 1997-99 tilskud fra Undervisningsministeriets
Mediekontor til frikøb og indsamling af materiale efter folkeskolens fagkonsulenter i historie
havde godkendt projektet. Til projektet er knyttet 2 skolebibliotekarer, der har stået for bibliografier og litteraturoversigter.
Til undervisningsbrug
Så 'Glimt' er i sit udgangspunkt tænkt som et omfattende undervisningsmateriale og henvender sig som
sådan mest til 6-7. klasser og op - inklusive Gymnasiet, Højskolerne og aftenskolerne i Danmark.
Materialet indeholde sagligt materiale, der kan danne grundlag for en seriøs diskussion om mange af de
myter, der fortsat eksisterer om Besættelsestiden - fra samarbejdspolitikken, sabotagens betydning,
forholdet mellem partier og modstandsbevægelse, de internationale virkninger, stikkerlikvideringer,
retsopgør - og omfanget af ødelæggelser og skader i Danmark.
Også KZ-lejrene - Theresienstadt, Buchenwald - forholdet til de danske jøder - er et velegnet udgangspunkt
for undervisning i højaktuelle emner.
Se Dansk Bibliotekscentrals lektørudtalelse
om 'Glimt fra Danmarks besættelse 1940-45' under:
Nyheder og Presseomtale
For skolerne har vi udarbejdet særlige tilbud og supportmuligheder, lærervejledninger,
litteraturoversigter med meget mere.
For den historieinteresserede
Men naturligvis er 'Glimt' også af stor interesse for privatpersoner og for museer.
Vi har mange interesserede private kunder til 'Glimt', der også har tilbudt at supplere materialet.
Den slags tilbud tager vi naturligvis gerne imod til gavn for vores fælles kulturarv.
|